Njord – Den Underjordiske

Njord fra Noatun. Billede fra islandsk manuskript. 1600-tallet.

Njord fra Noatun. Billede fra islandsk manuskript. 1600-tallet.

Når man skal ofre til magterne er det ikke unormalt at man opsøger et helligsted, det kan være gammelt eller nyt, og her bringe sine ofre til guderne frem. Et sådant helligsted er typisk et sted hvor man har et eller andet kontaktpunkt, det kan være en gravhøj i forbindelse med forfædrene, eller en stendysse eller hørg i forbindelse med guderne. Frembringelse af især væskeofre er yderest nemme i disse situationer og derfor også meget populære, og så giver ofring af alkoholiske drikke til guderne så fremragende mening mytedigtningen taget i betragtning, så der er vel ikke noget der ligger mere lige for. Men hvad ligger der egentligt i at hælde sine ofre ud over en stendysse eller hørg? En for mig særligt meningsfyldt forståelse af dette knytter sig til Njord.

Det tager udgangspunkt i det rent fysiske og observerbare, uagtet hvilken gud man ofrer til flyder offeret ud over stenene og ned i jorden. Det er den vej det går. Naturligvis går skålen til den gud man skåler for, men alligevel er der en gud der får sin slurk med hver gang, og det er Njord. Forklaringen findes i tre forskellige vers i hhv. Vølvens Spådom, Vafthrudnirsmál og Lokasenna.

Vers 7 i Vølvens Spådom (versionen fra Kongebogen) begynder således:

Asernes mødtes

på Idasletten,

de som helligsted og gudehus (ordet  i originalteksten for helligsted er hǫrg=hørg)

højt-tømrede.

(oversættelse Henning Kure, 2010[i])

 

Her henvises der til guderne der skaber boliger, der betegnes med ord som mennesker bruger om helligsteder. Der laves her en direkte kobling mellem helligsteder og guderne. Det er simpelthen en del af verdens indretning, at der kan bygges helligsteder hvor mennesker kan opnå kontakt til det guddommelige.

I vers 38 i Vafthrudnirsmál står der at:

Sig du for tiende,

da du alle guders (for)mål

kender, Vaftrudne;

hvorfra kom Njord

til asernes sønner

-utallige hove og hørge

han råder over-

om end han (ej) blandt aser blev født?

(oversættelse Jannik Thalbitzer Tiberg, 2011[ii])

 

Her henvises til Njord der hersker over mange hov og hørg (helligsteder) og det kan både udlægges som at han er en meget magtfuld guddom og at Njord har en særlig rolle at spille i forhold til helligdomme.

 

Og så er der det tredje vers som kan henvises til og så bliver det lidt kringlet, nemlig vers 34 i Lokasenna:

Ti stille, Njård, da du naaed til Østen
en Gang som Gudernes Gidsel,
Hymirs Piger til Potte dig brugte
og gød deres Vand i dit Gab.

(Oversættelse Thøger Larsen, 2004[iii])

Dette sidste vers indgår i den versestrid der udgør det meste af Lokasennaen, hvor Loke fremsiger nidvers om aserne. En senna udgør en digterisk kategori, hvor guderne udstyres med nidvers og fortæller karikerede fortællinger om hinanden. Et andet eksempel er Gråskægs tale. Pointen her er, at der gennemløbes en serie af referencer til forskellige myter, men uden af disse uddybes, og så i karikeret form. Det vil sige at disse digte først giver rigtig mening hvis man i forvejen kender myterne der karikeres. Og det gør vi ikke nødvendigvis i dag. Det mest berømte eksempel er nok vers 24 i Gråskægs tale hvor Odin i skikkelse af Gråskæg (Harbard) siger at ”Odin får de faldende jarler, men Tor får trællene blot”. Mange bruger dette direkte som teologi og bygger efterlivsforestillinger op om at trælle går til Tor. Men der er nok her tale om en forvrængning af en myte som vi enten ikke kender eller ikke er åbenlys for os i dag. Det kunne være en henvisning til de mennesketjenere Tor har i sin tjeneste (Tjalfe og Røskva), mens Odin har jarler i sin tjeneste. Men det ved vi altså ikke i dag, så det er og bliver spekulativt hvad det er der henvises til i dette vers. Men overføres denne tankegang til verset om Njord får vi altså at vide at jættekvinder (Hymirs piger) har tisset i hans mund. Dette kan være en reference til at Njord har noget med underverden at gøre, der hvor jættepiger vil opholde sig, og han indtager væske i denne underverden, noget Loke kan karikere som tis i sit nidvers. Og det er så her tanken er opstået, at det der i virkeligheden henvises til, er Njord som en underjordisk guddom der vogter under hellige steder, hørgen og hovet, og her modtager (sin del af) de generøse drikofre som hældes ud over sten og jord.

Men har Njord nu noget med underverden at gøre? Det kan navnet give et bud på. Betydningen af navnet Njord kan findes ved at se på den oldnordiske form Njǫrðr og den urgamanske form *nérÞuz og den indoeuropæiske form der kan være *h1nér-tu-s, som betyder ”nedre/underjordisk”. Dette er naturligvis ikke den eneste etymologiske mulighed, men godtages denne IE form som rod vil det netop vil give Njǫrðr på oldnordisk, der som navn så vil betyde Den Underjordiske[iv]. Er Njord så en herskende gud? Jf. verset fra Vafthrudnismál kan Njord sagtens ses som en hersker. Og Njords rolle i mytologien, i samsspil med guderne Frej og Freja, har i eddadigtningen primært tilknytning til herskerrollen i kombination med en skabende og frugtbar kraft forbundet med denne herskerrolle[v]. Tænk gerne på Frej=Herre og Freja=Frue. Dette støtter et billede af en underjordisk guddom, der er knyttet til både hørg og hovbygninger og som hersker over/beskytter disse helligsteder.

Så når man ofrer et sådant sted kan man se det sådan, at når man lader offeret flyde over de hellige sten og ned på jorden, tilflyder der den vej følgelig en del til helligstedets beskytter, nemlig Den Underjordiske, Njord.

©Peter Thaysn, 2018

[i] Henning Kure: ”I begyndelsen var skriget”, s. 201, Gyldendal, 2010.

[ii] Jannik Thalbitzer Tiberg: ”Nordiske u-stammer – fra indoeuropæisk til dansk”, s. 116.  Magisterkonferens ved Københavns Universitet, 2011.

[iii] Thøger Larsen: ”Edda-Myterne”, Sphinx, 2004.

[iv] Jannik Thalbitzer Tiberg: ”Nordiske u-stammer – fra indoeuropæisk til dansk”, s. 115 & s. 149.  Magisterkonferens ved Københavns Universitet, 2011.

[v] Rudolf Simek: ”The Vanir: An obituary”, RNM Newsletter, December 2010, University of Helsinki.

Mit navn er Peter. Jeg har været aktiv i asatromiljøet siden 2003, og har deltaget i en række forskellige grupper og foreninger, bla. Goderingen og Forn Sidr. Jeg har fra start interesseret mig for asatroen både som praktisk størrelse og som studieobjekt. Jeg mener asatroen skal holdes fri for faste rammer og dogmatik, da jeg ser det som en religion, der lagt fra er færdig med at forme sig, og jeg tror også, at asatroen fremadrettet vil være styrket af løbende forandring. På nuværende tidspunkt er jeg medlem af det uafhængige godeord Gullinkambi (som jeg var med til at stifte i 2000) og er gæsteskribent på livtraser.dk (http://livtraser.dk/stien/peter-thaysns-indlaeg/) ved siden at min deltagelse her på siden. Jeg skriver gerne om både asatroen såvel som den ældre nordiske og germanske religion. Jeg mener begge dele er vigtigt for at sikre asatroen så solidt et fundament som muligt, og for at kunne forstå de overleverede myter bedst muligt.