Gudernes rolle af Peter

I forhold til magterne er det en sjælden diskussion hvilken rolle de egentligt spiller. Sjælden fordi de fleste ganske enkelt ikke finder denne diskussion nem at tage, og ofte reduceres diskussionen til at fortælle hinanden hvilke guder man tildeler hvilke attributter og derfor føler sig forbundet med: Thor er styrke, eller Sif passer på hjemmet. Den slags. Det føles lidt som at læse Anders Bæksteds ”Nordiske guder og helte”, hvor de forskellige guder får en lille biografi hver, med karakteristika, domæner og roller. For mig at se, må man prøve at gå videre end disse ”biografier” og se på hvad myterne fortæller om asernes rolle. Jeg vil kort fremhæve tre forskellige temaer.

Skabere og gavegivere

Det første jeg hæfter mig ved er gudernes rolle som skabende magter. Det beskrives, at de ypper verden, sætter tiden i gang og får ting til at gro. De bevæger og former jættens råmateriale til verdenen, øjenvippelunden. Den verden vi kan se (med øjet der er omkranset af øjenvipper) og røre ved. Guderne er også dem, der forvandler livløse skikkelser til levende mennesker ved at berige mennesket med gaver, ånd, sindsbevægelse, hjerteslag mm. – og her påbegyndes gaveudvekslingen mellem mennesker og guder.

Kultiverende og vækstgivende

I myterne bearbejder magterne verden så den bliver egnet til menneskets trivsel. Mennesket fortsætter arbejdet selv. Et konkret eksempel er, at jorden skal pløjes. Mennesket kultiverer sine omgivelser og skaber en verden som er beboelig og givende. Efter pløjning kommer såning.  Mennesket dykker ned under jorden og deponerer sædekorn. Og herfra gror spirer frem. Magterne har gjort verden til et frugtbart sted og verden yppes igen og igen. Denne jordnære fortælling er analog til myternes fortælling om kultiveringen og blomstringen af ånden, som er den fulde realisering af gudernes gaver til mennesket. Magternes kultiverende og vækstgivende rolle kan altså ses fra både et praktisk og et åndeligt perspektiv.

Skæbepåvirkere

Nornerne udstyrer alle mennesker med en skæbne, men i forlængelse af den gaveudveksling guderne starter, kan mennesket blóte til guderne, og til gengæld nyde godt af gudernes påvirkning af skæbnen. Guderne har yppet en verden, og givet mennesket kostbare gaver, som giver mulighed for at være både handlekraftig og velovervejet. Følges gudernes spilleregler, tilegnes kundskaber og opbygges værdsatte karaktertræk, kan mennesket derigennem blive en del af gudernes proces og en del af gudernes rolle, som dem der ypper en verden, der udgør grundlaget for det gode liv. Det kræver både handling og erkendelse at udleve sin del.

Mit navn er Peter. Jeg har været aktiv i asatromiljøet siden 2003, og har deltaget i en række forskellige grupper og foreninger, bla. Goderingen og Forn Sidr. Jeg har fra start interesseret mig for asatroen både som praktisk størrelse og som studieobjekt. Jeg mener asatroen skal holdes fri for faste rammer og dogmatik, da jeg ser det som en religion, der lagt fra er færdig med at forme sig, og jeg tror også, at asatroen fremadrettet vil være styrket af løbende forandring. På nuværende tidspunkt er jeg medlem af det uafhængige godeord Gullinkambi (som jeg var med til at stifte i 2000) og er gæsteskribent på livtraser.dk (http://livtraser.dk/stien/peter-thaysns-indlaeg/) ved siden at min deltagelse her på siden. Jeg skriver gerne om både asatroen såvel som den ældre nordiske og germanske religion. Jeg mener begge dele er vigtigt for at sikre asatroen så solidt et fundament som muligt, og for at kunne forstå de overleverede myter bedst muligt.