Jul

juletrae

Julen, denne gamle fejring der løber i en måneds tid, og mere end det hvis vi regner det hele med, går ingen fri for at blive mødt med hvert år. Det er vel netop derfor at julen er det bedste eksempel på en folkefest i Danmark. Det er også sådan jeg først og fremmest ser julen, som en fest for alle. Jeg finder det faktisk direkte fjollet når folk siger de ikke fejrer jul fordi de ikke er en del af denne eller hin religion eller hvad det nu må være. Julen rækker langt ud over specifikke religiøse tilhørsforhold. Julen er mange ting, har mange betydninger og er for alle her til lands. Forstå mig ret, jeg er ikke sådan en vanvids julefan, jeg ærgres ved synet af juledekorationer i oktober og får krampetrækninger over store dele af den julemusik man tvangsfodres med år efter år, men håndteret fornuftigt er det en folkefest som har det hele.

Jeg vil kort fremhæve nogle få aspekter af julen som jeg finder interessant i forbindelse med asatroen.

Julefrokoster

Julefrokosten er som snydt ud af næste på de gamle blót og gilde beskrivelser (ligesom påskefrokoster). Disse gennemritualiserede forsamlinger er noget af det jeg har fundet bedst og mest ægte at inddrage i de årlige højtider i asatroen. Her er blótformen alle kan deltage i, komplet med skålrunder og sange. Jeg finder, at denne blótform er den absolut mest givende, nok fordi den forekommer så rodfæstet og naturligt.

Juleaftensdag

Hvornår skal man fejre jul? Julen løber over en længere periode, med julefrokoster, nedtælling i december og strækker sig gerne ind i januar. Men d. 24. har vi den store fælles festdag. Det er her julen kulminerer landet rundt. D. 24. december, kaldet juleaftensdag, er dagen hvor alle kan deltage i festlighederne til den store julemiddag, og det her her man med familien indgår i den ritualiserede gavegivning. Går man efter noget sagahistorik peger kilder på, at man nok har fejret jul i første halvdel eller midten af januar, men jeg ser ingen grund til at pille ved, at det er juleaftensdag der er kulminationen af julen idag. En folkefest er jo netop noget man fejrer samtidigt over hele landet. Så selv om dagen ikke er en helligdag, er juleaften på juleaftensdag alligevel det mest centrale højtidspunkt på året og alle kan være med til at drikke jul uanset hvad man skåler i eller hvad man skåler for.

Gavegivning

Gavegivningen er en skik jeg synes ligger i hjertet af julen. Det er gennem gavegivningen at man binder sig til sin familie og venner, bekræfter og styrker sit tilhørsforhold, genforpligter sig på sine ansvar og løfter, og finder glæde og gammen med dem man deler sit liv og skæbne. Og hvor gaveofferet til magterne ligger som en helt naturlig handling i forlængelse af den øvrige gavegivning.

Historiefortælling

En vigtig juletradition er historiefortællingen. Højtlæsning, TV’s julekalender og juleeventyr er en integreret del af juletraditionerne. Det at samles om fælles fortællinger er en juletradition jeg finder særligt værdifuld, der er ikke andre højtider der i samme grad har fortællinger og historier i centrum som julen har, og julen er derfor den højtid der for mig mest lægger op til, og rummer, mytefortællinger og mytedigtning. Der er i julemåneden et naturligt rum at folde myterne ud i, om det så er gennem skåltaler, højtlæsning eller fællessang. Juletid er mytetid.

 

Dette er nogle få men vigtige skikke, der knytter sig til julefejringen, så selv om det ikke er til at sige med nogen sikkerhed hvad begrebet jul har dækket over oprindeligt, er der ikke mangel på hverken mening eller tradition i dag. Så glædelig jul til alle i det ganske danske land.

Mit navn er Peter. Jeg har været aktiv i asatromiljøet siden 2003, og har deltaget i en række forskellige grupper og foreninger, bla. Goderingen og Forn Sidr. Jeg har fra start interesseret mig for asatroen både som praktisk størrelse og som studieobjekt. Jeg mener asatroen skal holdes fri for faste rammer og dogmatik, da jeg ser det som en religion, der lagt fra er færdig med at forme sig, og jeg tror også, at asatroen fremadrettet vil være styrket af løbende forandring. På nuværende tidspunkt er jeg medlem af det uafhængige godeord Gullinkambi (som jeg var med til at stifte i 2000) og er gæsteskribent på livtraser.dk (http://livtraser.dk/stien/peter-thaysns-indlaeg/) ved siden at min deltagelse her på siden. Jeg skriver gerne om både asatroen såvel som den ældre nordiske og germanske religion. Jeg mener begge dele er vigtigt for at sikre asatroen så solidt et fundament som muligt, og for at kunne forstå de overleverede myter bedst muligt.