Hvad er asatro? – 10 grundlæggende spørgsmål om asatroen

Dansk graffiti 2015. Sted ukendt. Foto: M. Arvig

Dansk graffiti 2015. Sted ukendt. Foto: M. Arvig

Der findes mange “oftest stilled spørgsmål om asatroen” sider på nettet, og jeg ville prøve at give mit bud. I denne korte tekst vil jeg prøve at besvare nogle spørgsmål om, hvad asatro er på introduktionsniveau. Dette er altså et kort eksempel på hvad asatro kan være.

Hvad er asatro?

Grundlæggende handler asatro om to ting. Blótet og myterne. Blótet er et offer, typisk et gaveoffer, som mennesket giver til guderne i håb om at få del i gudernes held og lykke. Myterne er de fortællinger som vi i dag har om guderne, og disse fortællinger skal genfortælles og genfortolkes fra generation til generation. Hvis ikke man udfører blót og holder mytefortællingerne i live, så er man ikke asatro – i hvert fald ikke af gavn. Man er så at sige forpligtet til blót og blótet er forpligtende. Herfra bygger man ovenpå, for man vil uvægerligt komme bedre ind på livet at myterne efterhånden som tiden går. Myterne udgør et sprog som omhandler en lærdom om verden i mennesket. Det er faktisk mytetolkningerne jeg finder mest åndeligt og intellektuelt inspirerende, og ikke mindst underholdende, at beskæftige mig med. Myteindholdet kan blandt andet være en adfærdsregulerende lære, altså det vi normalt vil tænke på som etik, en skelnen mellem rigtigt og forkert. Etikken i asatroen baseres på folks karakter. Ens ry bliver vurderet ud fra ens karaktertræk på baggrund af ens ord og handlinger før noget andet. Ord og handlinger er også basis for begge asatroens grundlæggende elementer, blótet og mytefortællingen. Som asatroende er det vigtigste ikke hvordan, hvor meget eller hvor inderligt man tror, det er vigtigere hvad man gør og siger, hvilken karakter man har. Som følge af ens handlinger kan man blive tildelt forskellige karaktertræk såsom tosset eller tåbelig, eller fornuftig eller kløgtig. Andre begreber som vantro og kætter findes ikke i asatroen. Asatroen har ikke et centralt kleresi eller en central organisation. Der er ikke dogmatik i form af et trosgrundlag eller en trosbekendelse, eller for den sags skyld en central kanon. Asatroen er altid lokalt forankret og i forandring fra generation til generation. Et andet vigtigt aspekt af etikken i asatroen er døden. Eller rettere mindet man efterlader sig i verden efter man er død. Ryet og mindet bliver en målestok for hvilke karaktertræk og derved adfærd, der vægtes, nemlig en adfærd der tager hensyn til andre og deres syn på en selv, både mens man er i live og blandt ens efterladte. Målet for etikken er det gode liv, fokus ligger på det levede liv frem for efterlivet. Det gode liv er det vel levede liv med familie, venner, arbejde og hvad man ellers har af betydning. I asatroen er der ikke en samlet ide om hvad det gode liv er, men der er en række karaktertræk som optræder i mytologien bl.a. gæstfri, gavmild, venskabelig, fornuftig og kløgtig. Det gælder om at opdyrke og erkende disse karaktertræk for at opnå de bedste muligheder for et godt liv. Derved rummer asatroen også en fortælling om selvforædling baseret på handlinger der fører til erkendelse. Disse er gudernes spilleregler, der fører til åndens vækst.

Hvad er blót?

Et blót kan indeholde flere forskellige elementer, men de vigtigste elementer er offeret, skålene og måltidet, altså overdragelsen af offergaver til guderne, skåltaler og fællesspisning. Der er grundlæggende tale om to forskellige former for blót. Den ene tager form af et måltid, meget som man kender fra en festlig middag med rigeligt mad og drikke og skåltaler. Dette falder typisk sammen med familiehøjtider og -fejringer, hvor samværet er i centrum. Dertil er der mere ceremonielle blóthandlinger, der finder sted på helligsteder, hvor selve offeret står i centrum. I den sidste variant er det oplagt at lade mytefortællingerne fylde talerummet. Faktisk er det selve mytefortællingerne, der skaber rammen om offeret, og da myterne netop er fælles understreger det, at det er den fælles tilgang, der skal dominere ved blót. Efter en egentlig ceremoni vil der typisk også forgå en fælles måltid. Et ceremonielt blót kan være ledet af en såkaldt gode eller gydje. Dennes primære rolle er at repræsentere deltagerene for guderne, ikke den anden vej rundt.

Hvornår afholder man blót?

Det kan være ganske situationsbestemt hvornår et blót afholdes. Blót handler meget om bestemte vigtige begivenheder, eksempelvis børnefødsler eller giftemål, eller i forbindelse med forskellige præstationer, som ved opstart af egen virksomhed eller gennemførsel af en uddannelse. Det kan også være ved livets alvorsstunder som sygdom eller begravelse. Der er også bestemte årlige traditioner som kan holdes i hævd, mest almindeligt jul, men det kan også være grundlovsdag eller midsommer (St. Hans) osv. Der er generelt stor lokal variation. Man kan også afholde blót udelukkende fordi man har lyst. Det er en fejring i sin egen ret.

Hvad er en myte?

De gamle fortællinger om aserne blev først i 1700-tallet kaldt for en mytologi. Oprindeligt blev de blot kaldt for kvad, sagaer mm. Altså betegnelser der alle grundlæggende henviser til fortællinger. Det man i dag kalder en mytologi er en samling tekster om dyrkede guder/magter i forbindelse med en religion. De nordiske myter handler altså om de magter der er en del af asatroen. Vigtigste er naturligvis guderne som man ofrer til.

Hvor gammel er asatroen?

Asatroen stammer fra Island hvor det første trossamfund blev knæsat i 1972. Senere har asatroen spredt sig og der findes grupper på alle kontinenter nu. Asatroen er altså en ganske ny religion og er dermed ingen gammel vikingereligion.

Hvor kommer navnet fra?

Ordet asetro stammer allerede fra det 19. århundrede hvor det betegnede tro på aserne, men det var i ren poetisk forstand som en del af nationalromantikken. Senere er asetro blevet til en egentlig religion og navnet asatro blev taget i anvendelse, da det lyder mest poetisk. Egentligt er det et misvisende navn da det burde være asadyrkelse, da handlingen og ikke troen ligger i centrum, men navnet asatro er etableret nu, så det er praktisk at holde sig til. Den oprindelige nordiske religion havde ikke et egentligt navn, men benævnes som ”skikken”. Flere museer, herunder Nationalmuseet, er begyndt at betegne den gamle nordiske religion som asatro, men det er noget vrøvl.

Er aserne rigtige guder?

Ja, en as er en gud. Asatro betyder direkte gudetro. Det ville ikke give mening at bringe ofre uden at have en oplevelse af modtagere i form af guderene.

Hvor stammer myterne fra?

Der er to hovedgrupper af kilder. Der er de arkæologiske kilder og de skriftlige. Det er især de skriftlige der fylder meget. Kilderne beskriver dog kun dele af mytologien, resten er gået tabt gennem århundrederne. De vigtigste skriftlige kilder er eddadigtningen og skjaldedigtningen, samt nogle prosatekster. Dertil lærebogen i skjaldekunst kaldet Edda. Udfordringen er, at kilderne er meget vanskelige at sætte sig ind i, da de ikke kan behandles serøst uden korrekt kildekritisk metode, og det tager derfor lang tid. Men der er ingen vej udenom, det er ikke nok at tro, man skal også vide hvad det er man tror på. Dette er en vigtig pointe da en del af de skriftlige kilder er af meget sen dato, og generelt ikke er troværdige i deres gengivelse af den norrøne religion – dette inkluderer flere eddadigte.

Hvad kan der ske efter døden?

I asatroen er der ikke en entydig udlægning af hvad efterlivet er. Der er altså ikke noget forsøg på at hævde noget sandhedsabsolut om noget der ligger endegyldigt uden for den menneskelige erkendelse. Der er til gængæld en række forskellige efterlivsforestillinger i myterne, og der er derfor flere forskellige forestillinger som eksisterer side om side. En almindelig forestilling er, at man forenes med sine forfædre efter døden, eller man forestiller sig både familie og venner forenes efter døden.

Hvorfor vælge asatroen?

Dette spørgsmål vil jeg besvare med to lister, først en række gode grunde, dernæst nogle uhensigtsmæssige grunde.

 

Gode grunde:

Indeholder et etisk system der ikke bygger på abstrakte nytte- eller pligtbegreber baseret på godt og ondt, men konkrete karaktertræk og handlinger

Bygger på et pragmatisk gudsforhold baseret på gaveofre

Rummer en grundtanke om åndeligt potentiale og vækst

Rummer en grundfortælling om mennesket som gudernes medspillere

Bygger på fascinerende mytefortællinger

Indeholder moderne værdier til et moderne menneske

Fokuserer på det gode liv før døden

 

Uhensigtsmæssige grunde:

Vikingelivsstil – det er ikke et rollespil

Trang til at være alternativ eller have spændende personlighed – det er bare ikke relevant

Interesse i trommerejser og totemdyr – disse elementer stammer fra helt andre traditioner (se eventuelt her: http://sjamanforbundet.no/ )

Interesse i hekseri og magi – det kan man finde i wicca (den bedste hjemmeside om wicca jeg har læst: http://wicca.cnbeyer.com/ )

Etnicitet og genetik – fører kun til intolerance og snæversyn og værre

Afstandtagen til andre religioner – asatroen er ikke en juvenil modkultur og asatroende er ikke undertrykte

Identitet – asatro er ikke et modevalg

Mit navn er Peter. Jeg har været aktiv i asatromiljøet siden 2003, og har deltaget i en række forskellige grupper og foreninger, bla. Goderingen og Forn Sidr. Jeg har fra start interesseret mig for asatroen både som praktisk størrelse og som studieobjekt. Jeg mener asatroen skal holdes fri for faste rammer og dogmatik, da jeg ser det som en religion, der lagt fra er færdig med at forme sig, og jeg tror også, at asatroen fremadrettet vil være styrket af løbende forandring. På nuværende tidspunkt er jeg medlem af det uafhængige godeord Gullinkambi (som jeg var med til at stifte i 2000) og er gæsteskribent på livtraser.dk (http://livtraser.dk/stien/peter-thaysns-indlaeg/) ved siden at min deltagelse her på siden. Jeg skriver gerne om både asatroen såvel som den ældre nordiske og germanske religion. Jeg mener begge dele er vigtigt for at sikre asatroen så solidt et fundament som muligt, og for at kunne forstå de overleverede myter bedst muligt.