Hvad ligger der i ordet ”asatro”?

Det kan diskuteres livligt hvad asatro egentligt er, men det kan være interessant også lige at overveje hvor ordet asatro kommer fra og hvad der ligger af betydninger i ordet.

Betegnelsen asatro om den førkristne religion i norden blev første gang anvendt af digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850). I hans stykke ”Olaf den Hellige” fra ”Tragødier”, tredje bind 1836, fjerde handling, scene 237. Her siger den kristne Olaf den Hellige i diskussion med hedningen Ralf Arnason[i]:

”Selv har du smeddet dig en Asatro,
Og bilder nu dig ind, at Verden skal
Herefter artes efter dine Drømme.”

Oehlenschläger bruger her ordet asatro til at betegne den norrøne religion der fandtes i Norge før kristendommen og ligger ordet i munden på den norske kong Olaf. Oehlenschläger har nok været inspireret af Grundtvig der i 1807 udgav afhandlingen ”Om asalæren” omhandlende den nordiske mytologi[ii]. Her møder vi nok det første moderne kompositum indeholdende ordet asa-. Senere, jeg er ikke sikker på hvornår, kom ordet asetro også i omløb. Omkring det seneste årtusindeskifte blev det i det danske asatromiljø debatteret, endda hidsigt, om det skulle hedde asetro eller asatro. Eller om man bare kunne bruge det ord man nu foretrak. Der kom vist aldrig nogen konklusion på den debat. Nogen fortsatte med at bruge asetro, men mit indtryk er, at de fleste i dag bruger termen asatro. Og den frygtede forvirring over denne uorden udeblev, det giver ikke rigtig anledning til misforståelser har det vist sig. For underholdningens skyld kan man opsummere, at ordet asatro er ældre end asetro. Men på dansk er asetro faktisk det korrekte. Ordet asatro/asetro er et kompositum hvor den anden vokal er et såkaldt fugeelement. På dansk bruges vokalerne e og s som fugeelementer. Men på islandsk og norsk bruges også a som fugeelement og det ses blandt andet i Hárbarðsljóð (52) hvor Thor omtales som Asathor. Men som det fremgår her, bruger jeg i lighed med flertallet asa- i stedet for ase-. Den mest almindelige begrundelse jeg er stødt på for det er, at asa lyder mere poetisk, det er også derfor jeg fortrækker den variant – også selv om det så egentligt ikke er grammatisk korrekt på dansk.

Det har også været diskuteret om ordet ”tro” i asatro henviser til det at tro på noget, eller om det henviser til det at være trofast. Grundet ordets oprindelse som bekskrevet ovenfor, er der ingen tvivl om at der er tale om tro på noget i ordet oprindelige betydning. Men nyfortolkningen med trofast kan give mening for mange, og det er der flere gode grunde til, for hvad kan man sige om tro i asatro? For at komme ind på det vil jeg bringe følgende citat fra en artikel af Anders Klostergaard Petersen: ”Anlægger man imidlertid et religionshistorisk længdeperspektiv, spiller tro kun en ringe rolle. At ofre til guderne i akariske religioner som græsk, romersk eller israelitisk religion drejede sig ikke om tro. Det var som de fleste former for gavegivning et spørgsmål om at sige pænt tak, for hvad man havde fået givet. Noget for noget, som vi plejer at sige.” Troen i centrum mener forfatteren kommer fra: ”opfattelsen af en tæt sammenhæng mellem religion og tro ligger dybt i os, kulturelt formet som vi er af en protestantisk og pietistisk tradition. Den tilsiger os, at man er religiøs 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.”[iii]

Dette citat henviser til at trosbegrebet står meget forskelligt i forskellige typer religioner. Som nævnt er det tydeligt den almindelige (protestantiske) opfattelse af ordet tro, der oprindeligt ligger i ordet asatro, så det giver god mening med en nytolkning der afspejler en religion som asatroens rødder bedre. Tro står simpelthen ikke i centrum. Det gør den løbende gavegivning med guderne, altså dyrkelsen. Dette har fået folk til at bruge ordet asadyrker. Jeg har stødt på det i forskellige sammenhænge, men det har aldrig slået bredt an. Det er sådan set også fint nok. Jeg bruger asatro, selv om jeg ved ordet ikke er særligt repræsentativt for den religion den beskriver og at asadyrker ville være mere dækkende. Dette giver naturligvis anledning til misforståelser, dels blandt folk der ikke er asatroende og derved foranlediges de til at se asatroen som mere ens med protestantismen end det egentligt er tilfældet, men det er harmløst og kan forklares uden de store problemer. Det er også medvirkende til, at nogle asatroende praktiserer asatroen meget protestantisk. Det er måske noget kikset, men der har vist sig ikke at være noget at gøre ved det. Men for at samle op, så betyder asatro direkte ”troen på aser”.

Hvad er så aser? Det korte svar er at det er de norrøne guder. Ordet as henviser til guderne i den nordiske mytologi (gudinder kaldes asynjer). Derved bliver ordet asatro til ”gudetro” eller ”troen på de guder der hedder aser”.

Hvem er aserne? Asernes kreds er ikke noget sted samlet og defineret. Det varierer med hvilke kilder man inddrager, hvordan de oversættes og tolks osv. Men ordet as bliver nogle steder anvendt som en fællesbetegnelse for alle guder, andre steder, eks. i Lokasenneaen anvendes den bogstavrimende aser og alfer. Andre steder anvendes ordet vane om guder. Det har været debatteret om dette er forskellige betegnelser for de sammen guder, eller om der henvises til forskellige gudeslægter. Det er en grundlæggende og spændende diskussion, men eftersom ordet as kan bruges om alle guder i mytekvadene kan man i forhold til ordet asatro sige at det er en fuldt dækkende betegnelse, og formen som nogle bruger med at kalde det asa- og vanetro er egentligt redundant.

Hvad betyder så as? Der er en del forskellige analyser af hvorfra ordet as kommer, men især to har jeg set særligt godt argumenteret. Den første siger at as (norønt áss) stammer fra det hittitiske ord hassus, som betyder ”konge”. Dette kan gennem urgermansk *ansu og urgræsk *ᾱνρία føre tilbage til den indoeuropæiske rod *h₂ens-ih₂ der betyder ”tøjler” eller ”tømme”. Det kan ses som roden til en gammel opfattelse af, at det er den der holder tøjlerne eller tømmerne som styrer/hersker. Den anden er at ordet stammer fra det indoeuropæiske *ans betydende ”ånde”, hvilket normat tolkes i retning af guderne som åndelige entiteter. Men det er altså uafklaret og flere forskellige muligheder er i omløb.

Det var et kort gennemløb af nogle aspekter ved selve ordet asatro, og der er altså et par overvejelser man bør gøre sig bevidst, hvis man vælger at bruge betegnelsen asatro om sig selv.

©Peter Thaysn, 2017, 2018

——————————————————————————————————————

[i] Se hele ”Olaf den hellige” her, med fremhævelse af replikken med asatro: https://books.google.dk/books?id=3f8FAAAAQAAJ&pg=PA237&lpg=PA237&dq=Oehlenschl%C3%A4ger+%E2%80%9DTrag%C3%B8dier%E2%80%9D++asatro&source=bl&ots=aHlW26kp4x&sig=lxzPcG3NQw1vLJCkDDw11r_GPdM&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwi4itbyl5DSAhWFDSwKHR-ACJ8Q6AEIIDAB#v=onepage&q=Oehlenschl%C3%A4ger%20%E2%80%9DTrag%C3%B8dier%E2%80%9D%20%20asatro&f=false

[ii] Se den glimrende Indledning til ”Om Asalæren” af Vibeke A. Pedersen her: http://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/651/0#{“0″:0,”k”:0,”v0″:0}

 

[iii] Fra artiklen ”Så tro da om” af Anders Klostergaard Petersen, professor Afdeling for Religionsvidenskab Aarhus Universitet, Weekendavisen # 26, 1. juli 2016.

 

 

Mit navn er Peter. Jeg har været aktiv i asatromiljøet siden 2003, og har deltaget i en række forskellige grupper og foreninger, bla. Goderingen og Forn Sidr. Jeg har fra start interesseret mig for asatroen både som praktisk størrelse og som studieobjekt. Jeg mener asatroen skal holdes fri for faste rammer og dogmatik, da jeg ser det som en religion, der lagt fra er færdig med at forme sig, og jeg tror også, at asatroen fremadrettet vil være styrket af løbende forandring. På nuværende tidspunkt er jeg medlem af det uafhængige godeord Gullinkambi (som jeg var med til at stifte i 2000) og er gæsteskribent på livtraser.dk (http://livtraser.dk/stien/peter-thaysns-indlaeg/) ved siden at min deltagelse her på siden. Jeg skriver gerne om både asatroen såvel som den ældre nordiske og germanske religion. Jeg mener begge dele er vigtigt for at sikre asatroen så solidt et fundament som muligt, og for at kunne forstå de overleverede myter bedst muligt.