IASC 2015

Jeg havde i år fornøjelsen af at deltage på International Asatru Summer Camp 2015 i Unnaryd i Sverige. Det er anden gang jeg har deltaget i sommerlejeren, jeg var også deltager da den blev afholdt på dansk jord i 2009. Jeg vil her fremhæve nogle ting ved lejeren som jeg synes var interessante. Men først lidt baggrund.

IASC blev første gang afviklet i Danmark i 2009 af den uafhængige danske arbejdsgruppe der var værter (jeg var medlem af denne gruppe) i samarbejde med Eldaring (Tyskland), Verein für Germanisches Heidentrum (Tyskland), Het Rad (Holland), De Negen Werelden (Holland), Åsatrufelleskapet Bifrost (Norge), Gotland Forn Sed (Spanien), Sveriges Asatrusamfund (Sverige) og The Kith of Yggdrasil (England).  Ideen var støbt på en yahoo diskussionsliste kaldet Asatru-EU.  Lejeren tiltrak over 150 deltagere fra 13 lande. Succesen blev fulgt op i 2012 med endnu en sommerlejer, denne gang i Tyskland, og nu altså igen i 2015 i Sverige. I Sverige talte de medvirkende organisationer værterne fra Samfundet Forn Sed Sverige (Sverige), Nordisk Tingsfællig (Danmark), Eldaring (Tyskland), Verein für Germanisches Heidentrum (Tyskland), Het Rad (Holland), De Negen Werelden (Holland), Åsatrufelleskapet Bifrost (Norge), Gotland Forn Sed (Spanien), Kith of the Tree and the Well (England), Asatru Polska (Polen), Asatru Iberica (Spanien), Les Enfants d’Yggdrasil (Frankrig) og Clan Ostara (Frankrig).

Blót og atter blót

For det første, folk elsker at blóte. Først var der et introblót, altså et IASC blót foretaget af repræsentanter fra de forskellige arrangerende grupper. Der er opstået en særlig håndfuld ritualer formet på sommerlejrene der gentages, og derved gennemløb blótet nogle elementer udviklet specielt i IASC regi, især et element centeret omkring et træ som bliver viklet i bånd samt en særlig sang. Generelt var det lærerigt igen at deltage i sådanne store blot med over 70 deltagere, det var ved at være længe siden, for så skal man huske at tage højde for, at det hurtigt kan blive en træg affære med ”den frie skålrunde”, eller i dette tilfælde når edsringen gik rundt, og man fandt faktisk på små lege og andet for at gøre skålrunderne mere underholdende, bl.a. når man lod flere forskellige horn cirkulere på samme tid.  Men folk kunne altså bare ikke få nok af blót. Allerede samme aften blev det aftalt at holde landeblót, betydende at repræsentanter fra de forskellige lande skulle afholde blót og så kunne man se hvordan man gjorde i de forskellige lande. Dette resulterede i et tysk, et dansk/fransk, et rent dansk, et spansk og et norsk blót spredt hen over aftnerne. Et ganske spændende projekt og jeg røg selv med i den fransk/danske opsætning, hvor jeg og fire franskmænd skulle strikke et blót sammen. Franskmændene havde en særligt ting med ild og sang kørende, så vi valgte at afvikle det sådan, at vi fulgte deres grundform og jeg stod så for de fælles skåle og offeret. Deres tradition var at samles om ild og udbringe nogle faste hilsner på vers til guderne, for derefter at synge en særlig ildsang. Dernæst afhold jeg fælleskåle for Njord og Odin, og forestod offeret som bestod af øl og mjød. Skålene var på formen som er ganske velkendt i Danmark, med en skål og så tre fælles hyldestråb, her dog ikke hurra-råb i kor, men hil-råb. Denne form var valgt for at undgå endnu en uendelig fri runde med alt for mange deltagere (der mødte troligt omkring 70 personer op til alle de blót jeg deltog i). Det hele blev afsluttet med vers igen. Jeg vil tro det hele var overstået på et kvarters tid. Efter de sidste vers havde vi aftalt, at vi ville kramme sidemanden, da dette var noget både franskmændene og jeg var vant til, og det skabte en del forlegen moslen rundt, for dette var der tydeligvis mange, der ikke var vant til, men det udviklede sig alligevel til en større omgang på kryds og tværs. Men et blót slutter jo ikke når offeret er foretaget, så folk blev ved ildfadet og så startede sangene. Jeg tror den første sang der blev sunget var den småsjofle irske vise ”Maids when you’re young never wed an old man” (hør i Dubliners version: https://www.youtube.com/watch?v=C21-l0idoeo) , og jeg kom uvægerligt til at tænke på Adam af Bremen og hans beskrivelse af blótet i Uppsala: ”I øvrigt synger de også, som almindeligt ved den slags rituelle drikofre, forskellige uanstændige sange – hvorfor det er bedst at forbigå dem i tavshed.” Som var det taget direkte ud af ”De hamburgske ærkebispers historie” gik det slag i slag med rundesang, mens hornene til stadighed gik fra hånd til hånd, og jeg vil sige dette var det bedst element ved blótet den aften, og i det hele taget et af de bedste på hele turen. Set med moderne briller gav sangenes temaer koncentreret omring fest, blót, løssluppenhed og hedenold en filk-stemning omkring oplevelsen.Det var utroligt så mange sange sådan en gruppe mennesker kan uden ad. Jeg gik efter to timer, men der var de fleste stadigvæk syngende.

Al denne blóten til trods var der dog et blót jeg ikke fik set, og det er Forn Sed’s eget blót, som jeg egentligt havde glæder mig til (der er et videoeksempel her fra en tidligere begivenhed: https://www.youtube.com/watch?v=7wjW6HA4Pxk ) . Det er ud til at man her har fundet en rigtig god form, men det var især ét element der havde gjort mig nysgerrig. 21 minutter inde i videoen begynder man at drysse sædekorn og blomster på små gudestatueetter. Dette lignede et element fra hinduistiske ceremonier jeg selv har deltaget i, og var nysgerrig på ophavet. Selv om jeg desværre ikke selv fik det at se, fik jeg snakket med goden Henrik Hallgren og han bekræftede da også, at det var et element indhentet fra Indien.  Et meget sympatisk element vil jeg tilføje.

Foredrag

En anden grund til at tage på sommerlejer er foredragene. Der er en del foredrag og workshops i løbet af dagene, og jeg deltog i 4-5 stykker. Jeg vil fremhæve tre.

Et foredrag om heiti, altså gudernes forskellige navne, gjorde det klart, at de oversættelser af eddadigte og skjaldedigte jeg hidtil har set, uagtet sprog, alle rummer den fejl, at de fleste egennavne ikke oversættes, og en god del af egenavnene har faktisk en specifik betydning i de digte og vers de optræder i. De valgte navne har simpelthen betydning for forståelse af eddakvadene. Dette er afgørende at have i tankerne fremover, da betydningen af dette er, at samtlige oversættelser er mangelfulde. Der var også et spændende foredrag om historisk metode ”Sense and non-sense of historical research”, og som det blev gjort klart, kan man slet ikke beskæftige sig med historiske emner, så som de førkristne germanske religioner, herunder den nordiske mytologi, uden en solid metode. Her tænkes på hensyntagen til tid og sted, og det vigtigste element, forskellen på kilde og tolkning. Det sidste afhænger helt og holdet af kildehenvisningerne, altså at man er i stand til at læse og benytte kildehenvisninger i sekundærlitteraturen og tilbage til primærkilderne for på den måde at forholde sig kritisk til de forfattere man læser. Folk der bruger historien uden denne metodiske forståelse reducerer historie til et redskab til fremme af nutidige dagsordener frem for at være et redskab til faktisk at forstå fortiden. Læs i øvrigt den glimrende artikel som foredragsholder Caroline Synke har skrevet til sommerlejerbladet kaldet ”Historical research, an introduction – part 1”, der er link til bladet nedenfor. Et tredje foredrag handlede om forfædre og opfattelsen af de døde før i tiden. Emnet var utroligt spændende og velfortalt, og mindede nærmet hele vejen igennem om pointerne i Patric J. Geary’s bog ”Living with the dead in the Middle Ages”, men da jeg snakkede med oplægsholden efterfølgende kendte han ikke bogen, og fortalte han havde brugt andre kilder, men da han ikke lige havde dem skrevet ned (han burde have været til foredraget om historisk metode først), fik jeg dem ikke oplyst, men det er interessant, at der er flere forskere der deler Geary’s ideer. Efter dette foredrag var der arrangeret en form for guidet meditation, hvor man skulle ”rejse” ned under et træ og finde en forfader. Den slags er ikke lige min kop te, men jeg gav det en chance. Jeg fik desværre ikke noget ud af det, jeg fandt hverken træer eller forfædre i mit indre. Det havde andre til gengæld held til og det ledte, naturligivis må man vel sige, frem til et forfædreblót.

Intim koncert

Der var som sagt landeblot næsten hver aften, men efter 4 dage havde jeg deltaget i 4 blót og var så at sige helt mæt. Så da der var blót ved Solbjerg Blótlaug, måtte jeg trække stikket, men som sagt var hele sommerlejeren fuldstændig umættelig på dette punkt så nærmest alle gik med Solbjerg. Tilbage i fælleshuset var vi kun 6 personer. Men, tre af dem var musikere, og de skulle øve deres numre til senere og så var der dømt intimkoncert for os få tilbageværende og det var måske den bedste enkeltstund på hele turen. Musikken bestod af an blanding af hollandske og finsk/russiske folkemelodier, og vi 2-3 tilhører havde bogstaveligt førsteparket. Muntre viser og fine guitarstykker afløste hinanden i en times tid til min udelte begejstring.

Ligheder og uligheder

Undervejs var der mulighed for i grupper at diskutere nogle spørgsmål som på forhånd var stillet. Ideen var at man ved lodtrækning dannede arbejdsgrupper og samtidig lærte hinanden bedre at kende gennem disse diskussioner. Jeg havnede i en hollandsk-tysk-dansk-svensk gruppe. Spørgsmålene handlede om: Asatroen som naturreligion, forfædredyrkelse, vikinge fetichisme, guldalder hedenskab samt etnicitet og asatro. Det var ganske hyggeligt, og gav folk en god mulighed for at finde ud af hvor man så ens eller forskellig på tingene. På det første spørgsmål omkring naturreligion kom jeg til at stå helt alene med min mening om at asatroen ikke er en naturreligion, men en kulturreligion. De andre mente, at når man udfører offer i naturen må der være tale om en naturreligion, og både guder og vætter altså lever i, eller kan kontaktes i, naturen. Mens jeg på den anden side hævdede, at det ikke er hvor offeret foretages, der er betydende, men hvem man ofrer til. Og i asatroen er det kulturskabende antropomorfe guder, ikke bror bjørn og fætter ræv i skoven, man ofrer til, altså ikke en naturreligion men en kulturreligion. Dertil at germanerne længe før jernalderen var ophørt med at være jæger-samlere og var blevet bønder der kultiverer landet. Jeg overbevidste dog ingen.  Angående det andet spørgsmål var der bred enighed om forfædredyrkelsens plads i asatroen og at det er et vigtigt element, hvor man ser sine forfædre som en forudgående del af ens familie. Angående vikinge fetichisme var der enighed om, at en vikinge hobby intet havde med asatro at gøre, og at asatro og vikingetøj og den slags kan være en meget uheldig sammenblanding, især på billeder i pressen og andre steder. Angående guldalderspørgsmålet endte vi med at afvise ideen om en særlig guldalder. Sidst men ikke mindst var der enighed om, at etnicitet intet har med asatro at gøre, og at dem der kobler etnicitet til asatro typisk gør det for at smugle racistiske ideer ind i asatroen. Der var også enighed om at forfædredyrkelse rettede sig mod ens families aner, ikke mod et kunstigt pseudovidenskabeligt racebegreb.

Runestens udflugt

Den sidste dag jeg deltog på sommerlejeren stod den på rustestenstur. En køretur rundt til tre lokale runesten og en stensætning. At se de gamle runesten var hyggeligt nok, men ved stensætningen gik det galt. For der skulle der sørme lige blótes igen, og lige der holdt det bare ikke rigtigt. Sagen var at stensætningen lå klods op af en landevej, og var et almindeligt turistmål, så at begynde at afholde blót der i det offentlige rum, med turister rendende rundt, var ret taktløst. Hvad må folk dog ikke have tænkt? Og historieløst, det er et nationalt fortidsminde, ikke et asatrohelligsted. Lige på dette punkt kan jeg godt savne noget mere takt i asatromiljøet. Men disse betænkeligheder var jeg næsten alene med, folk flokkedes til stenene og gav den gas med kreds, tale, horn, mjød, skåle og hele molevitten. Og jeg overlevede.

Gensyn med 2009

En anden ting jeg bed mærke i var, at når man bemærkede det ret begrænsede danske fremmøde på lejeren, så faldt snakken hurtigt på danske Forn Sidr. Hvis man kradsede lidt i overfladen, og der skulle kradses lidt for det er jo venlige folk, så dukkede der pludseligt holdninger op, nemlig at danske Forn Sidr egentligt ikke var en organisation man savnede. Og her henvistes der naturligvis til problemerne omkring det danske trossamfunds (forsøg på) deltagelse i sommerlejeren i 2009. Det var der en del udfordringer i forbindelse med dengang. Jeg snakkede med både hollændere, tyskere, nordmænd og danskere om sagen og der var en klar rød tråd i holdningerne. Men igen lidt baggrund: Problemerne omkring sommerlejeren i 2009 kom sig af det simple forhold, at to af Forn Sidr’s bestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt viste sig at være medlemmer af den raceideologiske amerikanske organisation Asatru Folk Assembly (Søren Fisker og Lars Irenessøn Nielsen jf. bestyrelsens egen udtalelse i Forn Sidr’s medlemsblad Vølse nr. 47, 2009, s. 40), som de så valgte at invitere med til sommerlejeren, så de kunne møde deres meningsfæller. Uden de to bestyrelsesmedlemmers initiativ havde der ikke været nogen problemer mellem IASC og Forn Sidr. Det korte af det lange er, at det blev afvist af de øvrige organisationer, at acceptere den autonome invitation til Asatru Folk Assembly, og Forn Sidr trak sig derefter som medarrangør af sommerlejren under en del postyr og anklager mod de øvrige organisationer. Efterfølgende forsøgte Forn Sidr’s bestyrelse at presse igennem, at Forn Sidr’s medlemmer blev undtaget det fælles Code of Conduct (adfærdsreglement for sommerlejeren som stadigvæk gælder), som alle organisationer ellers havde forpligtet sig til. Det var ikke overraskende især IASC’s kritiske holdning til racisme som Forn Sidr havde problemer med, bl.a. paragraffen om racisme i Code of Conduct. Den lød (og lyder): “Racist or discriminatory conduct, and more generally: causing a nuisance at the IASC for other participants and/or the area wherein the IASC is held, will lead to expulsion from the IASC of the person(s) concerned”. Der herskede bekymring omkring dette i Forn Sidr’s bestyrelse, og bestyrelsen skrev direkte, at netop IASC’s antiracistiske udtalelser gjorde dem skeptiske i forhold til om alle Forn Sidr’s medlemmer ville være velkomne på sommerlejeren, og derved udviste (dele af) bestyrelsen da en befriende selverkendelse, da man må formode, at denne bekymring nok primært omfattede omtalte medlemmer af bestyrelsen samt deres sympatisører. Den bedste beskrivelse af problemet dengang er næsten at finde i artiklen ”Eftermæle” i Vølse nr. 48, hvor der står: ”Det kom simpelthen bag på os, at anti-racisme var en så dominerende del af grupper og personers selvbillede, at det nærmest har haft forrang frem for det, vi andre ellers mødes om – nemlig asatro” (fra artiklen ”Eftermæle” af Søren Fisker, Vølse 48, 2009, s. 22).  Det kom simpelthen bag på bestyrelsen i Forn Sidr, at racisme ikke er acceptabelt for de fleste asatroende, og at det gælder selv om racismen udvises af andre asatroende. Angående frygten for at folk ville blive nægtet adgang til lejeren var der naturligvis tale om dårlige undskyldninger, der var ingen planer i IASC om at afvise nogen som helst medlemmer af Forn Sidr fra deltagelse i sommerlejeren, paragraffen er tydeligt formuleret i forhold til at bortvise ballademagere fra lejeren, ikke sortere i hvem der kan tilmelde sig. Men der var selvfølgelig ingen vej uden om det fælles Code of Conduct, og selv om Forn Sidr prøvede at true med at trække sin økonomiske støtte til lejeren for at få sin vilje, så var der ikke noget at gøre, der kunne ikke gives særlige undtagelser til Forn Sidr. Forn Sidr trak så rent faktisk sin økonomiske støtte som direkte konsekvens af dette afslag og var dermed helt ude af lejeren. Støtten var dog kun på 20.000 kr. og blev hurtigt opvejet af frivillige bidrag i kølvandet på Forn Sidr’s afsked. Som en tilføjelse har Forn Sidr’s daværende bestyrelse brugt en del sider i foreningens medlemsblad Vølse på at udpege sagens skurke og frikende sig selv, men dens slags fortællinger bliver bare ikke lige til virkelighed, og det var det jeg oplevede på sommerlejeren – den dag i dag lider Forn Sidr’s ry altså fortsat skade. Det var for mig faktisk noget af en overraskelse i et miljø hvor man normalt lader uenigheder være uenigheder, og så kommer man videre. Og ikke mindst i lyset af flere flinke udmeldinger fra både IASC council og skiftende Forn Sidr bestyrelser efterfølgende. Men mit indtryk var, at krasser man lidt i overfladen, er der alligevel i dette tilfælde overskredet nogle grænser, og det er ikke glemt hverken ude eller hjemme. Asatru Folk Assembly blev klart set på som racister, og Forn Sider blev set som dem der ikke ønsker eller magter at lægge reel afstand til racisme. Forn Sidr har aldrig været tilbage i IASC som organisation, og det er nok også i orden al den stund, at Forn Sidr intet seriøst har gjort for at rette op på sit omdømme siden da – tværtimod må man vel sige – og det derfor nok vil være akavet at afvikle et arrangement hvor man afviser ”racistisk og diskriminerende adfærd” og samtidig har Forn Sidr som officiel medarrangør.  Dette forhindrer heldigvis på ingen måde enkeltmedlemmer af Forn Sidr i at deltage, og jeg havde flere gode stunder med Forn Sidr-medlemmer på lejeren.

Hygge

En sidste ting jeg vil nævne er de gode aftener. Hver aften var der rigeligt tid til at nyde øl og andre forfriskninger i og rundt om hovedbygningen, og her fik jeg mulighed for at mødes med folk fra de forskellige lande, både Danmark, Sverige, Norge, Portugal, USA, Frankrig, Spanien, England, Tyskland, Holland mfl. Det var meget interessant at høre om lokale særpræg og nationale tilgange til asatroen. Det er jo skønt at de fleste asatroorganisationer sagtens kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og derfor har dette samarbejde kørende, men jeg vil også håbe de lokale særpræg bevares, så der også i fremtiden bydes på mange variationer når man mødes internationalt. Jeg vil derfor afslutningsvis sige, at denne sommerlejer er et meget vigtigt initiativ for asatroen, ikke kun i Europa, men i verden. Det kan ikke understreges nok hvor givtigt det er at kunne samarbejde og fungere internationalt de forskellige foreninger og grupper imellem, det er den bedste medicin mod stagnation og vanetænkning. Jeg kan kun varmt anbefale interesserede i at deltage næste gang, det bliver i 2018, sandsynligvis enten i Spanien eller England.

Hvis man vil vide mere om IASC’s historie og indhold så udgives der to numre af lejerbladet i forbindelse med hver lejer. Alle eksemplarer af den såkaldte IASC Herald, sommerlejerens officielle blad, kan findes i en dropbox her:

https://www.dropbox.com/sh/d1gc5xzd6ntudx9/AABhYPSw5pbxOP4h8H1SQ2qla?dl=0

Det er tænkt sådan i fremtiden at der udkommer et nummer af IASC Herald hvert år frem for kun i forbindelse med lejrene hvert tredje år. Det er en god ide.

Se også IASC hjemmeside hvor den sidste udgivelse, der følger op på 2015 lejeren, kan findes: http://www.asatru-summercamp.org/

Og IASC’s facebook side: https://www.facebook.com/Iasc2012?fref=ts

 

© Peter Thaysn, 2015

Mit navn er Peter. Jeg har været aktiv i asatromiljøet siden 2003, og har deltaget i en række forskellige grupper og foreninger, bla. Goderingen og Forn Sidr. Jeg har fra start interesseret mig for asatroen både som praktisk størrelse og som studieobjekt. Jeg mener asatroen skal holdes fri for faste rammer og dogmatik, da jeg ser det som en religion, der lagt fra er færdig med at forme sig, og jeg tror også, at asatroen fremadrettet vil være styrket af løbende forandring. På nuværende tidspunkt er jeg medlem af det uafhængige godeord Gullinkambi (som jeg var med til at stifte i 2000) og er gæsteskribent på livtraser.dk (http://livtraser.dk/stien/peter-thaysns-indlaeg/) ved siden at min deltagelse her på siden. Jeg skriver gerne om både asatroen såvel som den ældre nordiske og germanske religion. Jeg mener begge dele er vigtigt for at sikre asatroen så solidt et fundament som muligt, og for at kunne forstå de overleverede myter bedst muligt.